Op til sommeren 2020 hjalp vi med at øge kendskabet til TEC som et godt og relevant uddannelsesvalg. TEC er en sammenslutning af mere end 30 teknologiske og erhvervsrettede uddannelser, der giver unge mellem 13-25 år mulighed for at gøre deres interesse til en karrierevej. Udover at øge kendskab til TEC, havde kampagnen til opgave at lede målgruppen ind på et kampagnesite, hvor de kunne finde deres drømmeuddannelse.
Den danske Formel 1 mekaniker Emilie Rath optrådte som ambassadør og hovedperson i kampagnen. Med udgangspunkt i TEC's tagline ‘TEC - her bli’r du til noget’, fortalte Emilie Rath om sin vej fra TEC i Danmark til at blive den første og eneste kvindelige Formel 1 mekaniker. Med Emilie som rollemodel, brugte vi videoer og interviews til at lede trafik til TEC's site, og senere i kampagnen besvarede Emilie selv på spørgsmål fra brugerne ved en live spørgesession på Instagram Stories.